Bryllup

Lad Skanderborg Park være rammen om jeres romantiske bryllup

Velkomstdrink på terrassen - med udsigt over vores skønne, grønne park og Skanderborg Sø? Eller måske i pejsestuen, hvis det er i de koldere måneder? Bryllupsbilleder i parken? Intim, gourmetmiddag for de nærmeste eller stor fest til den lyse morgen - og fælles morgenmads-buffet med alle gæsterne?

Mulighederne er mange, når man skal giftes med enten den eneste ene eller den eneste anden. Og på Skanderborg Park har vi de bedst tænkelige rammer til at give jer jeres drømmefest.

I vores restaurant er mottoet, at jeres ønsker er vores udfordring. Så vi er klar til sammen med jer at finde frem til lige netop den menu, som skal henrykke jeres bryllupsgæster. Ligesom vores dygtige personale er klar med rådgivning om, hvilke vine der egner sig bedst til.

Vores køkken er i det hele taget i en klasse for sig. Alt bliver tilberedt fra bunden og af årstidens bedste råvarer - kød, vildt, fisk, frugt, bær og grøntsager - alt sammen fra nøje udvalgte leverandører, som vi har stor tillid til. Festmåltidet tilrettelægges nøje, og vi gør os altid stor umage med forberedelserne. For vi ved, at en fantastisk, vellykket middag er nøglen til festen, man husker.

Vi har festlokaler i flere størrelser, og sammen med jer finder vi det lokale, der passer lige netop til jeres antal gæster og til den bordopstilling, som I foretrækker. Har I særlige ønsker til borddækningen, så finder vi ud af det, ligesom vi også gerne hjælper med forskellige forslag til inspiration. På den store dag sørger vi naturligvis for alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om festen, gæsterne og ikke mindst hinanden.

Se menukort